Hvem er Kvindekrisecentret for?

Kvindekrisecentrenes Forening driver to krisecentre, et i Reykjavík og et i Akureyri i Nordisland. Både krisecentret i Reykjavík og Akureyri er for alle kvinder, der ikke kan bo hjemme på grund af vold. Krisecentrene er for kvinder uanset seksualitet; kvinder med og uden børn, islandske kvinder som udenlandske, transkvinder og kvinder, der ikke har været udsat for fysisk vold. Volden kan være af alle slags, og den person, der bruger den, er normalt en person tæt på, såsom en ægtefælle, forælder, søskende eller barn.

Børn på krisecentret

Mødre er ansvarlige for deres børn under opholdet. I 2020 blev der ansat en børnesocialrådgiver på krisecentret i Reykjavík, som håndterer sager om børn og mødre i huset. Børnenes arbejde er organiseret ud fra situationen i huset på det givne tidspunkt. Der er et mål om at hjælpe og bistå de børn, der skal komme og bo på krisecentret, med at øge deres livskvalitet ved at skabe sjove og underholdende aktiviteter. Der lægges stor vægt på at fejre fødselsdage og andre helligdage.

Livet på krisecentret

Det er gratis at opholde sig på krisecentret, og kvinder og børn får også forsynet med fornødenheder, såsom mad og hygiejneprodukter.

Både krisecentret i Reykjavík og Akureyri er smukke og hyggelige huse, der forsøger at efterligne et normalt familieliv. Ved ankomst til krisecentret får kvinden et værelse til sig selv og sine børn (seng, dyner, puder og sengetøj er inkluderet). På krisecentret har kvinderne adgang til trådløst internet, vaskemaskine og tørretumbler. Personalet og kvinderne, der bor på krisecentret, deler husarbejdet. Der er få, men vigtige regler i huset, der har til formål at gøre opholdet enkelt og gnidningsløst. Der er f.eks. regler for børnenes sengetid, men generelt er formålet med husregler at skabe tryghed og konsistens i arbejdet på krisecentret for at øge opholdets effektivitet. Brug af alkohol eller stoffer er strengt forbudt på krisecentret.

Der er stor vægt på fortrolighed på krisecentret, om alt, hvad der foregår mellem en medarbejder og de kvinder, der bor på krisecentret. Vi beder også kvinderne, der bor på krisecentret, om at holde de oplysninger, de modtager fra hinanden, for sig selv. Desuden er kvindekrisecentrenes adresse ikke offentlig. Ideologien bag arbejdet på krisecentret er, at kvinden er specialist i sin egen sag, og at hun kun har brug for midlertidig hjælp til at håndtere sine omstændigheder og genopbygge sit liv uden vold.

Kvinderne får ugentlige støttesamtaler under deres ophold, og de styrkes desuden ved at kommunikere med andre kvinder med lignende erfaring, der også bor på krisecentret. Hvor længe kvinderne opholder sig på krisecentret, og hvilke typer ydelser de har brug for, varierer meget.