Dagen der ændrede alt.

"Den dag han angreb mig, var jeg gået på universitetet og havde tilmeldt mig et kursus. Jeg havde arbejdet hjemmefra i lang tid og havde altid gerne villet studere mere, men han havde altid frarådet mig det. Det var aldrig det rigtige tidspunkt. Han sagde, at det var nok, at han arbejdede udenfor, at jeg skulle passe huset og børnene, og at vi skulle give hinanden tid og opmærksomhed."

Vores to børn var nu voksne, og jeg følte, at jeg var lige ved at hoppe eller hoppe. Tanken gjorde mig dog ængstelig, fordi han havde prøvet så hårdt at overbevise mig om, at jeg ikke havde noget at lave i skolen, ikke havde det, der skulle til, og aldrig ville holde.

Min veninde, den eneste jeg havde tilbage, opmuntrede mig til at fortsætte. Jeg mødte hende den dag på en café i bymidten, og han kom og hentede mig. På vej ud til bilen fortalte jeg ham, at jeg havde tilmeldt mig universitetet.

Han gik fuldstændig amok. Da vi stod midt på parkeringspladsen, skreg han ad mig og udstødte et højt brag. Et vidne til dette ringede til politiet, som kom og kørte mig på skadestuen. Der blev jeg henvist til Kvindekrisecentret, hvor jeg boede i et par uger.

Skilsmissen var en lang og vanskelig proces, men det var det hele værd. Jeg var i stand til at købe en lille lejlighed, og jeg færdiggjorde mine studier. Nu har jeg et godt job, og jeg har aldrig haft det bedre.

"Så man kan sige, at denne dag var både min værste og min bedste – for jeg ved ikke, om jeg nogensinde ville have haft modet til at tage afsted og formået at genopbygge mig selv uden den hjælp, jeg fik."

Selvom historien er smertefuld, viser den også, hvor vigtigt det er at modtage støtte, når kvinder tager de første skridt mod et mere trygt liv. Ved at støtte Kvindekrisecentrets arbejde kan kvinder finde tryghed, rådgivning og styrke til at genopbygge deres liv.